OM OS
HP Hundefoder blev stiftet i 2012 af undertegnede John Hilmer Hansen.
Årsagen ligger flere år tilbage. Allerede i 2006 prøvede jeg CSJ’s hundefoder første gang, da en kammerat dengang havde importen. Jeg er selv meget ivrig hundesportsmand, opdrætter og jæger, så jeg ved noget om hvad der kræves af foder for at holde en hund til på absolut topplan, uanset om det er på jagt, til agility, hos hyrdehunde, brugshunde, m.fl.
Jeg forlanger et foder der kan fylde hunden depoter op fra dag til dag, når man skal træne flere dage eller uger i træk. Jeg kræver et foder med en meget stor og hurtig optagelseværdi og her passer Command Performance (CP) linjen perfekt. Alle ingredienser er fra naturen, så der er næsten ingen “affaldsstoffer” på græsplænen – hunden bruger det meste.
I 2009 fik jeg tilbudt at overtage importen af CSJ, men det havde jeg ikke tid til den gang, da jeg lige havde startet min nuværende virksomhed Hilmer Consulting op.
Jeg måtte ud på “fodermarkedet” igen og prøvede over de næste ca. 3 år forskellige foderbrands, men ingen af dem kom helt op på CSJ niveau. Jeg kontaktede derfor CSJ i 2011 og fik derefter importen af CSJ i Danmark.
Det startede med at nogle venner også ville bruge det, men det tog hurtigt overhånd og derfor var vi nødt til at oprette et firma. HP (Hilmer og Pia) Hundefoder blev grundlagt og siden er det kun gået fremad.
Vi har siden hen lavet flere Webshops, hvor vi løbende udvider sortimentet i takt med vi finder produkter der lever op til vores krav om høj kvalitet til rimelige penge.
“VORES MISION ER AT VI VIL SKABE BEDRE LEVEVILKÅR FOR DE MANGE HUNDE”
Alt for mange hunde bliver fodret med for dårligt foder. Det vil vi gerne være med til at lave om på. Derfor er CSJ’s foder produceret på nøje udvalgte naturlige ingredienser, da intet af deres foder indeholder kunstige tilsætningsstoffer eller andre “uønskede” produkter.
“VI VIL VÆRE DEN BEDSTE LEVERANDØR AF NATURLIG PRODUCERET HUNDEFODER, I ET TÆT SAMARBEJDE MED CSJ”
CSJ’S HISTORIE
”CSJ ER EN AF ENGLANDS STØRSTE SUCCESER NÅR VI SNAKKER HUNDEFODER I PREMIUM KVALITET”
CSJ blev grundlagt i 1998 af Ceri Rundle sammen med hendes far. De efterlyste den gang et kvalitets hundefoder til arbejdende hunde til overkommenlig pris.
De mente dengang at hundefoder enten var af dårlig kvalitet eller var for dyrt i forhold til dens kvalitet.
Ceri og hendes far fik dog hjælp fra dyrlæger, urtespecialister og Storbritanniens førende energiekspert og ud fra deres hjælp sammensætte Ceri en unik serie af naturlig produceret hundefoder, tilsat naturlægemidler og kosttilskud.
Dette hundefoder opfylder kravene til at få en sund og glad hund.
Ceri og hendes far gik mere op i kvalitet af hundefoder end indpakningen og sådan er det stadig i dag. Når det kommer til markedsføringen af CSJ´s hundefoder er planen klar: ”Spar på reklamen og vær aktiv i stedet for”
Vi bruger ”mund til mund” metoden for brede vores budskab.